WaSaaby?

Jo, altså… det hele startede med emnet Protreptik på Diplom i Ledelse. Det blev til en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet, om Etiske Teorier.
Og pludselig, vanen tro, kan jeg slet ikke stoppe mig selv, når jeg først begynder at interessere mig for noget. Problemet med filosofi og etik er, at der er et nærmest uudtømmeligt bagkatalog af bøger og skrifter, at grave sig igennem.
Så altså… jeg fik brug for et sted, at undre mig. Over alle de ting jeg ser, læser, hører, kaster mig ud i, og alt det, der kommer tilbage, som følge af det.
Og det er så det sted du er ankommet. Det sted, hvor jeg undrer mig. Jeg undrer mig, fordi filosofien har givet mig et par nye briller. Og de briller ser bare anderledes på verden.
Som George Bernard Shaw så smukt udtrykte det:
The reasonable man adapts himself to the world; the unreasonable one persists in trying to adapt the world to himself. Therefore all progress depends on the unreasonable man.
Det er ikke umuligt, at jeg bliver urimelig i mine anskuelser. Jeg har i hvert fald ikke noget imod, at indtage en urimelig position for, at skabe en rimelig forstyrrelse. Og hvis ikke jeg gør, og hvis ikke du gør, så tror jeg Shaw har ret: Så sker der ingen fremskridt.
Det VIL på et eller andet tidspunkt betyde, at jeg gør mig nogle tanker, som med al sandsynlighed går mod normen. Om du kan acceptere det eller ej, er for såvidt irrelevant for mig.
Det er dit eget valg om du vil falde i den store forargelsesgryde, som er så moderne pt.
Mit valg er, at jeg ikke gider falde med.
At blive forarget, er et valg.
I processen vil jeg begå fejl. Filosofi er et stort område, det er ikke altid nemt at forstå, og der vil med al sandsynlighed være mangler i både min og din tænkning. Var det Schopenhauer, som sagde, at “vi lever alle sammen indenfor grænserne af vores egen forståelse”? (Jeg er ikke sikker på det var ham, skriv hvis du ved hvem).
In any case, så er det både meget forvirrende og meget afklarende på samme tid. Det er også spændende. Ikke nødvendigvis for dig, men nu er det her jo også mit sted. Hvis du synes det er spændende, så skal du være meget velkommen til at undre dig sammen med mig.

Lidt rammesætning: Du skal være velkommen til, at reagere på det jeg skriver her, men hvis du bliver røvperfid, så er der grænser for hvor meget tid jeg er villig til at bruge på dig. Så, nu ved du det. Jeg vil meget gerne udveksle ideer, og diskutere holdninger. Også holdninger, som ikke stemmer overens med mine egne.
Men jeg gider simpelthen ikke blive hverken overfaldet eller udsat for den der “du skal bevise alt hvad du siger, og så skal du komme med links jeg kan læse, hver gang jeg beder om det, og så kan jeg – som den kæmpe ekspert jeg er – afvise dem med henvisning til, at det jo ikke er perfekt ifølge min egen tilgang, og hvis ikke du gør det, har du tabt.” Halvfemserne har ringet, de vil gerne have deres nytteløse og ligegyldige BBS debatstil tilbage.