Warning: preg_replace() [function.preg-replace]: Compilation failed: escape sequence is invalid in character class at offset 4 in /var/www/wasaaby.dk/public_html/wp-content/plugins/resume-builder/includes/class.resume-builder-enqueues.php on line 59

Dyreknaldequiz: Forklaringer

Engang var jeg til en julefrokost hvor denne quiz var en af aktiviteterne.
Vi har aldrig grinet så meget til en julefrokost, som den.

Det er lummert. Men samtidig også faktuelt. Tror jeg – jeg har ikke fact-checket alle svarene 😉

Det skal du til gengæld være meget velkommen til, og lære noget om de forskellige dyr. Naturen er både fascinerende, forunderlig, smuk, sjov og skræmmende på samme tid.

I en Coronatid tænker jeg vi har brug for noget, som kan få vores tanker væk fra det alvorlige. Noget vi kan grine af, forundres over – og hvilken reaktion det så end kan fremkalde hos dig 😉

Quizzen her er angiveligt lavet af nogle naturfagslærere på et gymnasie. Men ham jeg fik PowerPoint præsentationen med spørgsmål og svar af, han kendte heller ikke navnene på de originale forfattere.

Siden her indeholder de originale forklaringer til svarene. Du må ta’ det for hvad det er, og i øvrigt skrive hvis noget er HELT forkert (jacob at det her domæne).

Spørgsmål 1

Honningbiernes kønsorganer eksploderer inde i hunnen. Herved blokerer de for yderligere parring fra andre hanner, da resterne af penis + testikler blokerer hunnens kønsåbning. Så evolutionsmæssigt er det fornuftigt for hannen – men fortæl det til den han hvis kønsdele lige er eksploderet!
Svaret er 2.

Spørgsmål 2

Bonoboer eller dværgchimpanser bruger sex til al social kommunikation – når de hilser på hinanden, til at løse konflikter, til at tigge mad mm. Selv mødre og deres afkom dyrker sex! Det eneste man ikke har set – endnu – er at de dyrker analsex!
Svaret er 3.

Spørgsmål 3

Når fladorme parrer sig fægter de med hinanden vha penisserne. Vinderen spidder taberen med sin penis og spreder sin sæd i den anden – denne må så taget slæbet med at opfostre afkommet og bliver derfor i realiteten til hunnen!
Svaret er 2.

Spørgsmål 4

Selvom den er lille er bananfluen Drosophila bifurca’s sædceller enorme – de måler næsten 3 cm. Testiklerne udgør hele 11% af fluens kropsvægt. Til sammenligning ville en mand på 100 kg have testikler vejende 11 kg – skræmmende tanke ik’!?
Svaret er 3.

Spørgsmål 5

Hulepindsvins sexliv er besværligt. Hunnen er kun interesseret i sex mellem 8-12 timer om året, så hannen skal være parat. Han sprayer hende så fra top til tå med urin – ofte fra en afstand af mere end 2 meter! Hvis hunnen bliver tændt er hun til gengæld umættelig – hun vil parre sig hele tiden i perioden og hvis hannen bliver træt finder hun en ny der kan overtage!
Svaret er 1.

Spørgsmål 6

Den røde fløjlsmide han gør virkelig noget ud af at få fat i en hun. Han laver en kærlighedshave af grene og spinder en sti af silke hen til den. Hvis en hun synes den er smuk nok vil hun følge stien hen til grenene – hvor hannen har lagt sin sæd!
Svaret er 1.

Spørgsmål 7

Når den dominerende makak han har sex med en af hunnerne udnytter de svagere hanner ofte situationen. De lister sig hen mod ham så uskyldigt som muligt, kradser i jorden, ser væk – men idet han får orgasme hopper de på ham og tæver ham!
Svaret er 3

Spørgsmål 8

Væggelus hanner er ikke de store gentlemen. Under parring ignorerer de hunnernes kønsorganer og spidder dem i stedet med en daggertlignende udvækst fyldt med sæd – AV!
Svaret er 1.

Spørgsmål 9

Klovnfisk har lidt komplicerede familiforhold – for at sige det mildt! Klovnfisk bor i en søanemone, og den største fisk er altid hunnen. Den næst-største er den dominerende han, mens alle mindre også er hanner. Når hunnen dør, skifter den største han køn og bliver nu hun! Så hvis du er klovnfisk har din mor engang været far til dine halvsøskende!
Svaret er 2.

Spørgsmål 10

Banan-skovsnegle skal være meget omhyggelige med at vælge en partner. Hvis de vælger en for lille partner risikerer de at deres penis sætter sig fast. Og hvis det sker vil partneren bide bananskovsneglens penis af.
Svaret er 1.

Spørgsmål 11

Hvordan har piskehale firben sex? Trick spørgsmål – for der findes ingen hanner! Men hvordan formerer de sig så – nemt, ved at klone sig selv! For at deres æg kan udvikle sig kræver det at hunnerne gennemfører et pseudo-samleje med en anden hun. Hunnerne skiftes til at lege hanner men alle ungerne er kloner ad deres mor.
Svaret er 1.

Spørgsmål 12

Argonauten’s lille han har en meget usædvanlig måde at befrugte hunnen på – dens penis falder simpelthen af og svømmer hen og befrugter hunnen, så hannen når aldrig at se hunnen!
Svaret er 3.

Spørgsmål 13

I forhold til dens størrelse er det det lille krebsdyr rueren der klart har rekorden – dens penis bliver seks gange længere end den selv! Rueren afsøger området omkring den med sin penis for at finde andre ruere den kan parre sig med – så ikke nok med den er lang den er også meget fleksibel!
Svaret er 2.

Spørgsmål 14

Den store panda er stærkt truet i Kina og derfor har man i Zoologiske haver kæmpet for at få dem til at yngle i fangenskab. Men ikke før at nogle kinesere viste pandaerne film af andre pandaer der dyrkede sex kom der gang i det.
Svaret er 1.

Spørgsmål 15

Myrepindsvinet er en sjov lille fætter, der ligesom kænguruer har en underlig penis. Den har nemlig 4 penishoveder, så mon ikke den kan have det rimeligt sjovt!
Svaret er 1.

Spørgsmål 16

Den lille Manakin han er en mester på dansegrenen. Og når kvinderne skal imponeres gør han det med en moonwalk der får Michael Jackson til at ligne en amatør
Svaret er 3.

Og du kan se Manakin hannens dans her:
https://www.youtube.com/watch?v=UOLTj7Y268s

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *